Hvad netværk kan bringe

Som du måske har opdaget, så er jeg netop begyndt at bruge twitter som platform for mit nyeste faglige netværk. Jeg var i begyndelsen en anelse forbeholden, eftersom jeg havde svært ved at se mulighederne i twitter. Men jeg skal ellers lige love for, at dette forbehold hurtigt er blevet gjort til skamme.

Twitter er virkelig genialt, når det handler om hurtig kommunikatio i et netværk. Jo, naturligvis skal man lave lidt opsøgende arbejde på egen hånd, men indtil videre er dette arbejde blevet betalt tilbage tifold eller mere i form af gode links, pointer og tankevækkende spørgsmål til eksempelvis politiske problemstillinger på uddannelsesområdet – både i DK men også internationalt.

Som det ser ud lige pt. for mit vedkommende er twitter helt sikkert kommet for at blive. Jeg tror virkelig på muligheden for, at twitter kan blive en platform for erfaringsudveksling i en mere generel form. Det er altid fedt med nye impulser – også de kommentarer/erfaringer man kan hente ude i den store verden.

Jeg troede fejlagtigt, at danske lærere ikke benyttede twitter i særlig høj grad til at netværke i en fag-faglig sammenhæng. Dette kunne dårligt være antaget mere forkert. Min glæde var derfor stor, da jeg via mit forrige blogindlæg blev gjort bekendt med hashtagget #skolechat – og for at illustrere mulighederne med twitter som netværk, så vil jeg her bringe et link, jeg har fundet via skolechat/twitter, klik her eller her og se mere. 

Share

Be the first to comment on "Hvad netværk kan bringe"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*