Hvordan laver man flyers online?

Hvordan laver man mon flyers online? Dette spørgsmål var jeg nødt til at finde ud af i går aftes, da jeg i et kækt øjeblik havde lovet en kollega, at jeg som det mest naturlige nok skulle få fabrikeret en flyer i forbindelse med skolens nye IT -og mediepatrulje.

Efter at have bandet min egen åbenmundethed langt væk i et par timer, gik jeg i gang med opgaven. Min første tanke var at ty til publisher men igen, det må kunne gøres smartere?! Så en tur på google, og mit problem var løst. Løsningen er et site, der hedder lucidpress.com, når man har ladet sig registrere går det ok, man får stillet en række præfabrikerede skabeloner til rådighed i en overskuelig drag and drop editor

editorlucidpress

 

Når man så er færdig med sin flyer eller brochure, så kan man under menupunktet “File” vælge at downloade sin udgivelse som pdf lige til at printe eller gemme.

Lucidpress.com stiller naturligvis flere forskellige udstyrsniveauer til rådighed for brugerne afhængigt af brugerens pengepung. Jeg har valgt den skrabede gratisversion, hvor man ikke har adgang til ret mange platforme – men jeg overvejer kraftigt at spendere de små 500 kr. på en opgradering til basicversionen (hvor der selvsagt stilles lidt mere lir til rådighed for brugeren). Hvis du forresten vil se min færdige flyer, så er den her

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=NNhCSEVVd-o]

Be the first to comment on "Hvordan laver man flyers online?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*